
Det kinesiske nytår er den vigtigste af de traditionelle kinesiske helligdage. Det kinesiske nytår fejres, når det er nymåne første gang i det nye år, og festen slutter faktisk først 15 dage senere - Ja, de fejrer virkelig nytår i 15 dage! Den 15. dag i det nye kinesiske år, altså den sidste dag, kaldes for Lanternefestival, som fejres om aftenen ved at folk sender røde lanterne op i luften, smukkere bliver det simpelthen ikke efter min mening. Ej men se lige billede nr. 2, det taler vidst for sig selv!
Det kinesiske nytår fejres egentlig som en familiefest, hvor familer genforenes. Traditionelt set fejres det kinesiske nytår med en taksigelse samt en religiøs ceremoni givet til ære for himlen og jorden, samt til køkkenguden. Der bliver ofret til familiens forfædre, som er det mest afgørende af alle ritualerne. Det er her at man forener de levende familie medlemmer med dem, der var døde. Forfædre fejres nemlig med stor respekt, fordi de var ansvarlige for at lægge fundamentet til familiens rigdom og berømmelse.
Jeg har altid været meget fascineret af det kinesiske nytår, efter min mening har de nogle meget fine traditioner, som er rigtig sjove at følge og læse om. Det kinesiske nytår er dog nok den som flest folk kender, og også den som jeg selv ved mest om. I forbindelse med mit udvekslingsophold til Singapore, valgte jeg at takke ja til at være "buddy" for en udvekslingsstudent fra et andet land, som skulle studerer på CBS i dette semester. At være "buddy" betyder egentlig bare at man er kontaktperson for udvekslingsstudenten, hvis han/hun har nogle spørgsmål. Jeg hentede min buddy i lufthavnen da han ankom i starten af januar og fik ham placeret på hans kollegium, hvor han skal bo i det her semester mens han læser på CBS. Det var egentlig min hovedopgave som "buddy", så det er ikke fordi det er så tidskrævende og hårdt et arbejde. Min buddy er fra Hong Kong, og jeg blev derfor meget rørt da jeg i sidste uge blev inviteret til kinesisk nytår med ham og hans venner fra Hong Kong, der i år også studerer på CBS . Det er jo en tradition som man fejrer med sin familie, men da han ikke har mulighed for det i år, så havde han samlet alle hans kinesiske medstuderende fra CBS og deres buddies også til en stor, fælles kinesisk nytårs middag. Jeg synes det var en rigtig sød tanke og jeg takkede selvfølgelig ja - uden egentlig at vide hvad det drejede sig om :D
Jeg fandt dog hurtigt ud af at det kinesiske nytår ikke rigtig bliver fejret så traditionelt længere og det med de 15 dage er ikke rigtig gældende længere. Men hvem holder også lige 15 helligdage, hvor hele landet bare går i stå? Det kan man jo ikke i den verden vi lever i i dag. De kinesiske studerende havde lavet diverse kinesiske retter, og det var virkelig en fornøjelse at smage de mange forskellige retter, som de havde stået og lavet. Jeg er generelt ikke så meget til kinesisk, men måske er det fordi jeg altid forbinder det med dybstegte ting. Det her var dog SÅ lækkert og man kunne bare smage, de virkelig havde gjort sig umage.

Dog havde den danske kultur smittet af på dem og efter maden blev der hurtigt delt øller ud - de har jo været i Danmark i en måned efterhånden, så de må jo lære det før eller siden ;) Haha!
Da middagen var ovre og vi havde siddet og sludret i et par timer måtte jeg desværre tage hjem, da jeg havde undervisning i morges også. Skolen skal jo desværre også passes.. Men lige inden vi alle brød op og gik fik vi alle en Tawaiansk 1 dollar som "good luck" i det nye år - jeg var simpelthen SÅ rørt. Magen til smukkere gestus skal man da lede længe efter :)