I dag har vi besøgt noget der hedder Beldi Country Club, der ligger lidt uden for Marrakech by. Vi fik det anbefalet af Caros søster, der besøgte Marrakech sidste år, og hun havde ligeledes fået stedet anbefalet af nogle andre. Så vi tænkte der måtte være hold i, at det var et lækkert sted. Det var fuldstændig fantastiske omgivelser, lækker mad og søde mennesker, der tog i mod os, da vi ankom. Vi havde bestilt en pakke med pool og frokost, så vi benyttede os af omgivelserne og endte faktisk med at bruge det meste af dagen derude.